I bogen ”Dekorerede danske glas”, der udkom i 2008, kan man læse, at forfatterne mener, at Aalborg Glasværk har haft en hvidtglasproduktion dvs. en produktion af drikkeglas, karafler og andre serviceglas nogle år tidligere, end man hidtil har skrevet i glaslitteraturen.
Årsagen til dette udsagn er nogle indberetninger for årerne 1854 - 1866 fra Aalborg Glasværk til Aalborg Toldsted, som forfatteren, Torben Errboe er blevet opmærksom på i bogværket om Aalborgs Historie, som udkom i 5 bind i perioden 1987-91, udgivet af Aalborg kommune. Her har arkivleder Henning Bender, Aalborg skrevet et mindre afsnit om Glasværket i Aalborg, hvor han nævner en hvidtglasproduktion. Denne oplysning gav anledning til en artikel, som blev omtalt i ”Glasnyt/sep. 2001: Tidligste hvidtglasproduktion på Glasværket i Aalborg. Betragtning ved Torben Errboe”. I artiklen skrives til sidst bl.a.: Selv om man i sådanne tilfælde skal træde yderst varsomt, så lad os alligevel ganske frejdigt slå fast, at der i tidsrummet 1858-63 samt 1865 er blevet produceret hvidtglas, før den egentlige hvidtglasovn blev opført, muligvis også i 1864.
T.E. skriver yderligere i 5 punkter nogle konklusioner, som alle har deres berettigelse pga. basisoplysningerne i toldindberetningerne, bl.a.: At det er en beklagelig kendsgerning, at vi ikke har en klar definition af ”hvidtglas”.
Aalborg Glasværk har altså iflg. disse indberetninger haft en produktion af hvidtglas fra 1858, og Errboe mener altså nu, at der med ordet hvidtglas skal forstås en produktion af drikkeglas, karafler og andet serviceglas – hvilket er nogle år før 1866, som man ellers hidtil har skrevet i glaslitteraturen at den produktion startede.
Ordlyden i disse toldindberetninger mht. produktionen er næsten enslydende indtil året 1858, hvor der for første gang nævnes hvidtglas. Ordlyden lyder således:
I Aarets Løb er fabrikeret 643.000 Stk Bouteiller til Beløb Rd. 36.000 og Hvidtglas til Værdi Rd. 5000 i alt Rd. 41.000
Bemærkes skal det også, at der i toldindberetningerne, udover glasmagere og andet nødvendigt personale samt materialeforbrug, også nævnes slibere nogle år: i året 1857 2 slibere, i 1858 1 sliber og i 1866 2 slibere, der nævnes ingen glasslibere i perioden 1859 - 1865.
Da der nævnes slibere nogle år, hvor man ikke tidligere har haft eller nævner en hvidtglasproduktion, har de 2 faktorer tilsyneladende ingen umiddelbar relation til hinanden og vil derfor blive behandlet hver for sig.
Forfatteren til omtalte artikel, Torben Errboe skriver i artiklen om nogle af sine betragtninger og fremkommer med nogle teorier vedr. en forklaring på ordlyden i de omtalte indberetninger, og dengang fortolkede jeg hans betragtninger og teorier, så de mundede ud i, at der med ordet ”hvidtglas” måske skulle forstås en produktion af hvidt, farveløst glas, der omfattede karafler, drikkeglas og andet serviceglas. Da problematikken efter min opfattelse dengang forekom TE uløselig, så nøjes TE efter min opfattelse med at fastslå – ganske vist frejdigt, at der var produceret hvidtglas fra 1858, hvilket var lidt unødvendig frisk bemærkning, da det jo var nævnt i toldindberetningerne, så det kunne ingen jo modsige.
Dengang var han, som nævnt, usikker på, hvad man på den tid (1858)mente med udtrykket ”hvidtglas”, hvilket han åbenbart ikke er mere. For iflg. bogen ”Dekorerede danske glas” er denne mulighed som sagt vokset til vished, hvilket strider imod vores tidligere viden. I glaslitteraturen har man fra tidernes morgen skrevet, at Aalborg Glasværk først startede en egentlig hvidtglasproduktion, dvs. en produktion af karafler, drikkeglas og andre serviceglas i 1866, hvor man fik bygget en hvidtglasovn.
TE tager i sin behandling af problematikken forskellige overvejelser op, men fokuserer ikke på to væsentlige aspekter, nemlig det materialeforbrug og den medarbejderstab der figurerer i disse toldindberetninger.
Aalborg Glasværk blev i sin tid bygget som et flaskeværk, dvs. med en såkaldt grøntglasovn, men som bekendt så er alle flasker ikke grønne, en del flasker er hvide eller halvhvide. For at lave hvidt, farveløst glas må glasmengen affarves, hvilket kræver et affarvningsmiddel, hertil bruges brunsten.
Iflg. disse toldindberetninger, så har Aalborg Glasværk haft et forbrug af brunsten i alle årerne 1854-1866 og senere (se Glasnyt/sep. 2001: Tidligste hvidtglas-produktion på Glasværket i Aalborg. Side 9-21 (bilag)) eller de 5 bilag bagerst i denne artikel, så hvorfor er der mon først nævnt en produktion af hvidtglas i året 1858?
Her kommer et nyt perspektiv ind i problematikken. Man brugte ganske vist brunsten til fremstille hvidt, farveløst glas, men brunsten blev også anvendt i andre forbindelser, idet det ved anden dosering giver violet (mangan) glas, det glasværkerne før i tiden kaldte ”rødt” glas og mørkebrunt glas, når brunstenen blev tilsat det ordinære jernholdige grøntglas (flaskeglas).
Vi ved desværre ikke, hvilken funktion brunstenen havde på Aalborg Glasværk i perioden 1854-1857, men mon ikke det både var det mørkebrune glas og det farveløse glas man tilstræbte, som de efterfølgende indberetninger 1858-63 viser.
Det fremgår i øvrigt af materialeforbruget i disse toldindberetninger, at glasproduk-tionen stort set har været af samme størrelse i en del år, idet det årlige materialeforbrug har været af samme størrelse i perioden 1855-1858. Forskellen i produktionsenheder må skyldes flasketyper og evt. spild.
En nærliggende forklaring på, at der nu nævnes ”hvidtglas” i disse toldindberetninger kan være, at regnskabet er udarbejdet af en anden person end de foregående år. Han har opgivet produktionen mere detaljeret og nævnt, hvor stor en del af produktionen, der er flasker (grøntglas) og hvor stor en del, der er hvidtglas, for hvidt farveløst glas har de sikkert også fremstillet alle de foregående år - iflg. de af glasværket opgivne poster om materialeforbrug, men hvad ordet ”hvidtglas” dækkede over på den tid er lidt problematisk, for det nævnes ikke.
Pudsigt nok er man for mandskabets vedkommende gået den modsatte vej, idet 1854-indberetningen opdeler glasmagerstaben i grupper: 14 glasmagere, 2 smeltere og 3 fyrbødere. Alle senere indberetninger til og med 1865 slår grupperne sammen - dvs. i alt 19 glasmagere. Dette antal (19) opgives til og med år 1862. Derefter i 1863: 20 glasmagere, 1864 igen: 19 glasmagere, 1865: 23 glasmagere og 1866 - her går man igen tilbage til udspecificeringen af mandskabet, som det år er væsentlig forøget, hvilket der er en god forklaring på, nemlig opstart af hvidtglasovnen: 32 glasmagere, 4 smeltere, 3 fyrbødere og for første gang nævnes der 2 plejere / pflegere (af tysk: pflegen = pleje, passe. Den person der passede køleovnen).
I perioden 1860-66 figurerer der også 1 mester, dvs. hyttemester på indberetningerne, men en sådan har man også haft før 1860, så han er formodentlig 1 af de 19 glasmagere. I 1860 trækker driftslederen, Jürgen Mathias Rathmann, som ejede glasværket sammen med Heinrich Kissmeyer, sig ud af den daglige drift pga. sygdom, derfor figurerer der en bestyrer fra 1860-66, bortset fra året 1864 – som sjovt nok er underskrevet af Carl Dam, der jo var bestyrer. I alle disse toldindberetninger figurerer der også det øvrige mandskab: 1 bogholder, 1 rejsende, 1-2 kontorister, daglejere og drenge (børn). I 1866 figurerer der for første gang faste arbejdsmænd.
Hvad forstår man ved hvidtglas?
Udtrykket ”hvidtglas” kan i vore dage opfattes misvisende, hvilket vel egentlig er problemet, som der redegøres for efterfølgende.
Torben Errboe antager åbenbart nu, selvom han i sin artikel fra 2001 var i tvivl om, hvad betegnelsen ”hvidtglas” i 1858 dækkede over, idet han nævner Mogens Schlüters ordforklaring på begrebet ”hvidtglas”, og ud fra det foretager en vurdering, der munder ud i ”at det er en beklagelig kendsgerning, at vi ikke har en klar definition på hvidtglas”. Torben Errboe er åbenbart nu kommet til den konklusion, at det er den form for hvidtglas, vi i dag benævner hvidtglas, dvs. drikkeglas, karafler og andre serviceglasvarer, der normalt udføres i hvidt farveløst glas, men som pr. definition også kan være udført i farvet glas f.eks. mangan og blåt, men T.E. konklusion er yderst tvivlsom, i hvert fald er der ikke ført noget bevis for påstanden, som i sagens natur er et postulat.
For hvad dækkede anvendelsen af ordet ”hvidtglas” mon over i disse toldindberetninger?
Mogens Schlüter fortæller i ordlisten ”Dansk Glas” om betegnelsen/ordet ”hvidtglas”, som efterfølgende citat viser, at det efterhånden er blevet en betegnelse for andet end hvidt farveløst glas, nemlig en kvalitetsbetegnelse:
Hvidtglas. Betegnelse for farveløst glas i modsætning til det billige mørke grøntglas. Blev efterhånden en slags kvalitetsbetegnelse og omfattede al slags finere glas til serviceglas, således også de bevidst farvede satser, især blåt og violet. Brugt i sammensætninger som hvidtglasmager, hvidtglashytte o. l.
Efterfølgende spørger man sig selv. Mon ordet ”hvidtglas” i 1858 var betegnelse for:
Farveløst glas i modsætning til det billige mørke grøntglas.
Kvalitetsbetegnelse, der omfattede al slags finere glas til serviceglas.
Desværre er det ikke muligt at komme med en entydig konklusion, da vi ikke præcis ved, hvornår betegnelsen ”hvidtglas” efterhånden ændrede sig fra den sproglige korrekte betydning til kvalitetsbetegnelsen, men ifølge Mogens Schlüter`s ordforklaring så bruges begrebet ”hvidtglas” ikke mere, idet det er gået ud af sprogbrug allerede inden den første udgave af ”Dansk Glas” udkom i 1963. Da ordet ”hvidtglas” ikke finder anvendelse som kvalitetsbetegnelse for drikkeglas, karafler og andre serviceglas i de danske glaskataloger, er det min opfattelse, at ordet ”hvidtglas” brugt som kvalitetsbetegnelse, er et internt fagudtryk, som kun blev anvendt af fagfolk inden for glasindustrien, og som i 1963 var gået ud af sproget, men som vi glasinteresserede har ”genoplivet” i nutiden. Efter min opfattelse dækkede ordet ”hvidtglas” i 1858 over en produktion af farveløst glas, hvilket også fremgår af en samtidsskildring fra 1869, som der bringes uddrag af efterfølgende. Artiklen blev - i sin fulde længde - gengivet i Glasnyt marts 1993.
Så vidt jeg kan se, så må man også konkludere, ud fra relevante oplysninger i disse indberetninger til Aalborg Toldsted, at der umiddelbart ikke kan være tale om det, vi i dag kalder en hvidtglasproduktion, idet der nævnes slibere et år (1857), hvor der ikke er nogen produktion af hvidtglas. Så der er tilsyneladende ingen umiddelbar sammenhæng mellem produktionen af hvidtglas og slibere. Indførelsen af begrebet ”hvidtglas” i 1858 i disse indberetninger kan derfor have 2 årsager:
1. Man indfører det år, af grunde vi ikke kender, en opdeling af produktionen i flasker af grøntglas og flasker af hvidtglas (farveløst glas)
2. Man begynder det år en produktion af hvidtglas (farveløst glas), som inkluderer visse former af pingel (medicinglas), sylteglas og teknisk glas. (Den egentlige hvidtglasproduktion af drikkeglas, karafler og andre serviceglas blev fortsat foretaget på Mylenberg, hvor man havde den nødvendige og kvalificerede hvidtglasmagerkapacitet).
Hvilke af de 2 postulater, der kan være den rigtige forklaring, kan være svært at afgøre, men måske skyldes indførelsen af udtrykket ”hvidtglas” i disse toldindbe-retninger, at det var i 1858, at man udvidede produktionen med ”hvide glasvarer af ubekendt form”, som sandsynligvis omfattede pingel, sylteglas og teknisk glas, udover hvide (farveløse) flasker, som hidtil har været en del af flaskeproduktionen, og som i tidligere toldindberetninger ikke er blevet nævnt særskilt.
Bemærk at man i de foregående toldindberetninger for årerne 1854-1857, bortset fra det første år (1854), som er noget anderledes, taler om en produktion af forskellige bouteiller dvs. flasker til beløb Rd. xx.000 for henholdsvis 1855/-56/-57. I 1858 er ordet ”forskellige” forsvundet og udtrykket ”hvidtglas” indført, hvilket kunne tyde på, at man med ordet forskellige mente flasker af grøntglas og flasker af hvidtglas dvs. farveløst glas.
Jeg er mest tilbøjelig til at mene, at der er pkt. 1, der er den mest sandsynlige forklaring, men det kan selvfølgelig også være en kombination af pkt.1 og 2, for selvom man allerede i 1854 tilsyneladende har produceret nok sylteglas og pingel for en længere periode, så kan der nu være opstået et behov igen (se bilag bagerst for året 1854). Bemærk især året 1866, her indfører man begrebet ”hvide glasvarer”, udtrykket går igen i journalisten fra ”Dagens Nyheder” beretning fra 1869 – se efterfølgende beretning.
Efterfølgende gengives teksterne fra glasværkets toldindberetninger 1854-1866 mht. produktion (kopi af de væsentligste indberetninger findes som bilag bagerst). Desværre kan toldindberetningerne tit være lidt svære at læse, hvilket skyldes flere forhold, bl.a. anderledes grammatik og stavemåde samt at der anvendes forskellige skrifttegn for samme bogstaver i flere tilfælde, men også at teksten af og til er skrevet så småt, at den til tider bliver gnidret og næsten ulæselig:
Tekst vedr. glasværkets produktion i 1854:
600.000 stk. div. Boute., Sylteglas & Medicinglas til Værdi 30.000 Rd.
Tekst vedr. glasværkets produktion i 1855-1857:
I årets løb er der fabrikeret 600.000 stk. forskellige Bouteiller til Beløb Rd. xx.000.
Tekst vedr. glasværkets produktion i 1858-1863 og 1865:
I årets løb er fabrikeret 643.000 Stk. Bouteiller til Beløb Rd. xx.000 og Hvidtglas til værdi Rd. x.000 i alt Rd. xx.000.
Tekst vedr. glasværkets produktion i 1864:
I året løb er fabrikeret Glasvarer til Beløb Rd. 36.000
Tekst vedr. glasværkets produktion i 1866:
…. /produceret 1.000.000 stk. diverse Bouteiller Værdi 50.000 Rd. og hvide Glasvarer til Værdi 38.000 Rd.
NB. I sin artikel fra 2001 skriver TE, at der står forskellige Glasvarer i Toldindberetningen for 1866, men faktisk står der hvide Glasvarer, hvilket er svært at se, men det afsløres ved en nøjere undersøgelse.
Beskrivelse af Glasværket i Aalborg år 1869.
Vi får en samtidsskildring af Aalborg Glasværk og dets produktion, da en journalist fra ”Dagens Nyheder” i 1869 besøger Aalborg Glasværk og efterfølgende i en artikel fortæller om glasværket og dets produktion. I artiklen, bragt tirsdag den 22. juni 1869, fortæller han, at glasværkets flaskeafdeling arbejder i døgndrift og at afdelingen med glasovnen til de hvide glasvarer kun har været i drift et par år.
Journalisten skriver således, efter at have fået demonstreret, hvorledes en flaske fremstilles i flaskeafdelingen ved flaskeovnen, og han har sandsynligvis sine oplysninger fra hyttemesteren:
Der pustes på denne måde årligt ca. en million flasker, der arbejdes dag og nat, idet der hver tolvte time skiftes arbejder, og det er strengt arbejde, som fordrer både megen legemlig anstrengelse og stor agtpågivenhed, men usundt skal det ikke være. Men der er endnu en afdeling tilbage, som vi skulle bese, det er den, hvor de hvide glasvarer forfærdiges, dels alle slags flasker, lige fra små medicinflasker til halvbouteiller, dels de mange forskellige arter af drikkeglas, lampe-glas……………………….færdig. Det er først i den senere tid at fabrikken har givet sig af med at levere hvide glasvarer – og det er da endnu kun de simple former den sender ud i verden. Hele den afdeling af bygningen er først kommet til for et par år siden. Dens hele indretning viser straks, at der her forfærdiges varer af finere sort end i første afdeling, alt værktøj er mindre, smelteovnen har mindre dimensioner, selv køleovnen har et stadseligere præg.
Ovennævnte artikel blev gengivet i ”Glasnyt/marts 1993”. I artiklen beretter journalisten, for at citere noget fra ovennævnte øjenvidneskildring: ”det er først i den senere tid fabrikken har givet sig af med at levere hvide glasvarer – og det er da endnu kun de simple former den sender ud i verden”.
Bemærk at han nævner ”hvide glasvarer”, som i hvert fald i den forbindelse omfattede hvide flasker.
Bemærk også at i denne artikel fra 1869 bruges udtrykket ”hvidtglas” ikke, man taler om hvide glasvarer, som omfattede drikkeglas, som refereret ovenover.
Det er muligvis denne artikel, der i sin tid (1957) har været en medvirkende årsag til udsagnet om, hvornår hvidtglasovnen stod færdig og produktionen af hvide varer (det vi i dag kalder hvidtglas) begyndte på Aalborg Glasværk. Konklusionen blev første gang omtalt i ”Nordjyske Glas II, Arv og Eje 1957”, hvori afdøde museumsdirektør på AHM Peter Riismøller i sin tid skrev sin artikel om Aalborg Glasværk. For i øvrigt nævner han også journalistens besøg i sin artikel.
I artiklen omtaler journalisten glasværkets afdeling for fremstilling af hvide glasvarer (hvidtglasafdeling) og deres værktøjer, samt forskellige andre ting, men en vigtig detalje bliver ikke omtalt, selvom den er ret så vigtig, nemlig – at for at have det, vi i dag kalder en hvidtglasproduktion, så skal man have hvidtglasmagere. I det her tilfælde (1866-1869) har det sikkert ikke været noget problem, idet der i forbindelse med Mylenbergs lukning blev adskillige hvidtglasmagere ledige. Vi ved, at nogle af de hvidtglasmagere, der var på Aalborg Glasværk i den første tid efter opstart af hvidtglasovnen, i en periode efter Mylenberg lukning har været på andre værker.
Da antallet af glasmagere på Aalborg Glasværk har været ret konstant i perioden 1854-1864 på 19 glasmagere inklusiv hyttemester, så indikerer det også efter min mening, at en produktion af hvidtglas i form af drikkeglas, karafler og andre serviceglasvarer aldrig har fundet sted i nævnte periode, idet den form for produktion forudsætter nogle kompetencer, som flaskemagere normalt ikke besad, og som i øvrigt også stiller nogle andre krav mht. arbejdsforhold.
Så konklusionen må være. I perioden 1858 - 1865 dækkede betegnelsen ”hvidtglas”, anvendt i Aalborg Glasværks toldindberetninger til Aalborg Toldsted, over en produktion af hvidt, farveløst glas, som enten omfattede farveløse flasker eller det vi på den tid kalder pingel (medicinglas) og sylteglas, men også flasker og måske visse former for tekniske glas, men ikke det, vi i dag normalt kalder hvidtglas dvs. serviceglas, for det blev produceret på Mylenberg, så længe det eksisterede, og hvor man i øvrigt også havde den kvalificerede hvidtglasmagerkapacitet.
Som følge af ovennævnte fakta kan man konkludere, at afdøde museumsdirektør Peter Riismøllers udsagn fra 1957 om, at hvidtglasproduktionen af hvide glasvarer, som omfattede drikkeglas, karafler og andet serviceglas startede på Aalborg Glasværk i 1866 stadig er gældende.
Forstørret udsnit af toldindberetningen for året 1866, som viser - at der ikke står forskellige glasvarer, men hvide glasvarer (se det fulde blad på det sidste af de efterfølgende 5 bilag).
10.10.2011 Jørgen Frank Rønnest / e-mail: jronnest@hotmail.com
INDBERETNINGER FRA GLASVÆRKET I AALBORG TIL AALBORG TOLDSTED
FOR ÅRERNE 1854, 1857,1858, 1865 og 1866.
