I sin anmeldelse af vores nye bog Danske Lommelærker nævner Irene Kristensen nogle punkter, som vi synes kræver nogle kommentarer.
Irene påpeger, at vi i bogen skriver, at de knuprede lærker med det brede glatte bånd forneden kun er fremstillet på Kastrup Glasværk samtidig med, at vi viser eksempler på samme type fra Fyn. Det har Irene ret i – vi burde selvfølgelig have tilføjet Fyn. Forklaring på denne undladelse er måske, at vi især har haft fokus på, hvad de enkelte værker producerede i perioden 1855-85, hvor vi i uhyggelig grad mangler kildemateriale. For perioden efter 1885 har vi fra de forskellige kataloger rimelig oversigt over, hvad der blev produceret og hvor.
Vi har derimod ingen umiddelbare indikationer om, at den knuprede lærke med det brede bånd også kan være produceret på Mylenberg. I Irenes samling fotograferede vi alle de skår, som vi i fællesskab med Irene mente stammede fra lommelærker. Bortset fra et meget specielt skår af en type rustrød, opal hyalitglas eller marmoreret glas, der kan stamme fra en bund af en skål eller en flaske, som muligvis kunne være en lommelærke, fandt vi ikke, at der i skårsamlingen befinder sig skår med det brede glatte bånd. Vi kan ikke ud fra kildematerialet (prislisten) konstatere, at der er lavet lærker af denne særlige form for glas. Da vi heller ikke kender til lærker udført af dette materiale, er vi tilbøjelig til at mene, at det omtalte skår, hvis det stammer fra selve produktionen, mere er udtryk for nogle eksperimenter, værket har foretaget. I prislisten omtales hyalitglas under medicinglas, men her er der formentlig tale om sorte glas.
Vi har efter anmeldelsen genlæst Irenes artikel om hendes skår fra Mylenbergs tomt i Glasnyt nr. 30 fra oktober 2002. Her skriver Irene bl.a. om skårene fra lommelærkerne: ”Den dominerende type er med knopper, striber på siderne og en glat stribe på ca. 1 cm langs bunden”. Hvordan sådanne skår kan have forbigået vores fælles opmærksomhed under fotograferingen er ret uforståeligt, men selvfølgelig også ærgerligt.
Hvad angår den skærslebne lærke, skriver vi på side 66: ”I Thorlacius-Ussings skårsamling findes nogle skår fra denne type, bl.a. er der en bund af lærken med det skærslebne mønster… Disse fundne skår…” Vi mener, at vi ret klart har skrevet, at der er tale om flere skår og ikke kun et enkelt, som Irene skriver i sin anmeldelse. Disse andre skår, som findes i klar og blå, ligger i samlingen sammen med omtalte større skår sorteret i en cigarkasse. De er let genkendelige på grund af det specielle mønster. Vi har fotograferet disse skår, men ikke vist dem i bogen, hvad nok havde været en god idé. Vi er klar over, at det i bogen viste skår formentlig vil give anledning til diskussion, da det er blevet anført om dette skår, at det er fundet på et andet sted end tomten, og at farven kunne skyldes lyspåvirkning. Denne oplysning har vi diskuteret med Henrik Thorlacius-Ussing, der ikke kan erindre noget om dette.
I øvrigt må vi understrege, at vi ikke, som det antydes, ukritisk henfører den tidlige skærslebne lærke til Conradsminde og den sene til Aalborg, men i samme afsnit skriver ”sandsynligvis”, ”antagelig” og ”formodentlig” om vores teorier. Mere forsigtigt kan vi vist ikke udtrykke os, hvis vi overhovedet vil mene noget.
Vi har i indledningen (s. 9) skrevet, at vi har valgt at behandle perioden fra 1830 til 1917 og har også begrundet dette valg. Undertitlen Brændevinsflasker fra 1830 til 1917 angiver den tidsramme , vi behandler. Vi begrænsede os til denne periode, for at bogen ikke skulle blive for omfattende. Selvfølgelig kan Irene have ret i, at vi nok burde have taget jagtflasker med, men vi fravalgte dette område, da det ikke på samme måde som lærkerne omfatter et stort spektrum af farver og tekniske finesser. Specielt jagtflasker med graveringer og slibninger er et spændende emne, men vi syntes ikke, at det passede ind i billedet af den bog, vi opererede med. De samme betragtninger gælder feltflaskerne.
Vi er flere gange blevet stillet de samme spørgsmål om, hvorfor jagt- og feltflaskerne ikke er med, så måske havde det været på sin plads at forklare disse begrænsninger i indledningen.
Niels Andersen og Torben Errboe
Svar til Niels og Torben
Vedrørende ”Kastrup-båndet”: Når jeg påstår, at de nordjyske glasværker også med en vis sandsynlighed har lavet lærker med denne detalje, skyldes det, at jeg har 7-8 ret tydelige skår, men det har I nok overset. Jeg indrømmer, at jeg ikke kender Ussings samling og altså heller ikke kender til forekomsten af den slags skår der, ligesom jeg ikke er bekendt med mængden af skår af den diamantmønstrede, så jeg anser det ikke for umuligt men blot lidt usandsynligt, at den kan være lavet på Conradsminde. Tilsvarende skår fra Mylenberg er ikke fundet.
Angående de andre kommentarer jeg havde, så respekterer jeg fuldt ud de valg, I har truffet. Jeg har blot lyttet lidt til, hvad andre har sagt. Der skulle jo være noget at kritisere, ellers ville det jo ikke ligne mig. Men disse bemærkninger skal bestemt ikke fordunkle, at hovedindtrykket er, at det er en fremragende og meget smuk bog, som varmt kan anbefales.
Men jeg fastholder altså stadig, at Kastrup-teorien er problematisk.
Med venlig hilsen Irene
